søndag den 13. juni 2010

Skolen er lukket ;-(

Jeg fulgte nogle amerikanske undersøgelser for år tilbage som sagde at børnene i USA som havde det højeste niveau i skolen generelt, var dem på militær baserne.

Meget mærkeligt kunne man mene, for deres forældre var udstationerede og hele den med savn og frygt kunne da nemt påvirke børnene til at præstere ringere, men det var ej tilfældet, så hvorfor mon det gik dem så godt.

Jo ser du, skolen var indrettet til hele familien, dvs. det er ikke som vores lukkede skole, hvor vi står udenfor og henter vores børn, eller kommer til 2 årlige forældre møder, nej.

Hvis far kun er hjemme i 3 uger før en ny udstationering, så er det ikke hensigtsmæssigt at barnet også mister de 3 ugers skole for at nå at være sammen med far, derfor er skolen helt åben og alle forældre er velkomne dagligt, dvs. der er langt flere voksne der kan hjælpe, ikke blot sit eget barn men flere børn.

Ugen efter er mormor måske på besøg fra en anden stat, også hun får lov at følge klassen og støtte en gruppe børn ved gruppearbejde, i de andre grupper er måske en onkel eller mor til stede.

Dvs. hele familien går op i hvad laver i i skolen nu, hvad skal i lave imorgen, "okay spændende, så har jeg lige 2 timer hvor jeg også kan komme og hjælpe lidt". Forestil jer emneugerne med et stærkt forældresamarbejde tilknyttet, det kan jo nå uanede højder.

Der kan jo slet ikke tabes alle de børn der tabes idag, for ungerne støttes massivt, det være sig både fagligt og personligt, for nu kender forældrene jo også de andre børn, ikke kun dem som sønnen ses med efter skoletid, nej hele flokken.

Hvorfor ikke sætte 2-3 ekstra stole ind i klassen og invitere familien med i skole. Forestil dig en lærergerning som er massivt støttet af forældrene, forestil dig en lærergerning som handler om at udvikle børnene og bruge tiden på at deale med succerne og lære endnu mere.

Hvordan er vi nået til at det er forældrene mod lærerne eller forældrene mod skolen. Hvorfor er de danske skoler lukket for forældre, pånær de 20 minutters skole/hjem "samarbejde" ......... hvordan pokker kan det kaldes et samarbejde.

Hvad nu hvis alle forældre skulle have 1 dag. pr. måned i deres børns klasser, så har vi pludseligt en forbindelse til læreren, til skolen, til børnene vi ikke kendte før, til det at støtte op om og hjælpe til.

Plejer man ikke at sige at det kræver en hel landsby at opdrage et barn. Lærer vi ikke vores børn at "man kan hvad man vil" .... det er så her man som forældre ikke skal pive og ynke sig selv over at det måske ville koste ½ fridag månedligt. Mange forældre støtter deres børn helt vildt i fritidsaktiviter, de står weekend efter weekend på sidelinjen og hepper, men hvad nu hvis de også kunne gøre det i en åben skole. Tankespind .. hmm not! vi kan hvad vi vil jo.

Forestil dig at bruge din tid på at være lærer og være 100 % støttet op om, det er sgu da nyt ;-)

Matematik testen :
Tag 3 klasser, a klassen, b klassen og c klassen, c klassen er åben med et massivt forældresamarbejde, dagligt flere voksne hjælpere ........ a og b klassen kører videre i det alm. system, hvem kan tænkes at få bedst resultat ???

tirsdag den 8. juni 2010

Og DIG !!!! Har du hjertet med ?

I vores familie ser vi frem til 5 eller 6 skoleskift her efter ferien, håber sgu vi endelig får fat i nogle lærere der gider .......... ja gider siger jeg !!

Hvad sker der egentligt for dem, hvorfor gider de ikke vores unger, får de for lidt i løn, eller er de stressede, eller gider de bare ikke, hvorfor er de ikke interesserede.

På overfladen lige når man først møder dem, virker de interesserede, det falmer ret hurtigt, ungerne skal lægge øre til sætninger som, "det kan du sgu gøre hjemme i jordhulen", eller "dig tudefjæs, du skal sgu ikke med på tur", ( <-denne sætning er fra specialklassen her i maj 2010 )
Måske skal vi lige huske kropsproget her også, den løftede og truende pegefinger ......
Der er også dem som lyder "Skal du hjem og have en tudekiks" ... jeg kan faktisk flere, meeen tror du har fattet pointen nu.

Man kan muligvis ikke fatte sympati for alle over en kam, men da det er et vigtigt samfundsjob, så regner man med at disse "forebilleder" har lidt mere en blot svensk åndenød mellem ørene.

Om jeg begriber hvorfor nogle af disse forebilleder gider at tage ekstra kurser for at håndtere de svageste i skolen, nemlig specialklassen, måske er det for at få afløb for egne frustrationer og få lortet ud i hovedet på ungerne.... Jeg havde egentligt håbet at de ville synes om at kunne gøre en forskel i ungernes liv, en kæmpe forskel når det virkelig rykker.

Kender du det når man har et job, uanset hvor sølle det end måtte være, det kan være det fedeste job for dig, blot fordi du har hjertet med, du styrer for vildt, knokler for vildt, blot fordi dit hjerte byder dig det og fandme om ikk også man trives med det ;-) Hey nu begynder der sgu at ske noget, hvad .... fik jeg lige succes der?

Som med alt andet i livet gælder samme regler for unger, de giver retur hvis de får en del af dit hjerte, ja ja smil til verden og bla bla bla alt det der gamle bræk...... men er der ikke noget om snakken?

Hvis din gerning blot for dig er et job, så skrid og lad andre komme til, for vi "gider" heller ikke dig og dine halvhjertede forsøg, det er Enten/Eller i samspillet med mennesker, små mennesker blot.

Eller så vent til det blir din tur, det kan være du er lige så heldig at plejepersonalet i din kommune tænker som dig når det blir din tur. Det kan være de vasker dit lår og lader røven være, halvhjertet måske men du har fortjent det, måske er det en af ungerne fra skolen der nu er kommet på arbejdsmarkedet og nu giver retur.

Så har du hjertet med?

mandag den 7. juni 2010

Specialklassen

Velkommen til specialklassen, her går alle dem som resten af skolen har et problem med, de skal helst ikke gøre sig yderligere bemærket, ellers var de jo ikke havnet her til at starte med.
De kan snakke lidt tosset, gå og løbe lidt skævt, stamme og være lidt bagud, være flabede og arrige, være ordblinde og have indlæringsbesvær, de kan ikke sidde stille, nogen kan sidde meget stille, ja de er en rodet forsamling.

Men fælles for dem alle, de havde bedre af at blive i en almindelig klasse og lære at tage hensyn til de andre, ligeså havde de andre en chance for at lære at tage hensyn til børn med små fejl i betrækket.

Hold kæft hvor ville livet være kedeligt uden en brian i klassen, en karl smart ovre i hjørnet, en klassens klovn som altid tager skraldet, herregud han er vant til skældud, så kom med det!

Og hvad med søren med sin alenemor der altid har tid og bager til hele klassen.

Eller kenneth der er god til sløjd, eller ulla der er troende og ikke må komme med til fødselsdagene, eller louise med sin alternative mor der er veganer og udtaler alle ord korrekt.

Eller hvad med finn og hans ukendte far, eller svend som kun har en far, eller tykke Jens ....

Vi har alle roller i klassen, og vi kender dem godt, vi lærer dem allerede at kende i første klasse, vi lærer at tage hensyn når Kenneth læser, han er ikke god til det, så vi holder vores kæft, for uanset hvor lede vi kan være ved hinanden så er der sgu en respekt for hvad vi hver især slås med, alle kender vi efterhånden til hinandens svagheder, men vi bruger dem ikke mod hinanden.

Hvem fanden har bestemt at hvis man i 2010 ikke kan læse hører man ikke til i en alm. klasse, hvem fanden har bestemt at hvis man stammer eller er ordblind eller ikke kan sidde stille så hører man ikke til i den almindelige flok. Hvem har bestemt at flokken er bedre tjent med at kun de stærkeste overlever i den almindelige folkeskole.

Jeg vover den påstand at de alle taber, de mister alle noget, de mister alle en forståelse for hinanden, jeg fandt min forståelse i skolen, min forståelse for alle de roller der fandtes og findes endnu.

Så nu spørger jeg bare, hvem er dommeren i det her, for jeg gad godt vide hvem der vandt, for det er ikke åbenlyst for mig.

I gamle dage rummede vi alle, i gamle dage havde læreren hjertet med, for det var sgu vigtigt at klare sig så godt som man nu kunne, nogle bedre end andre, men på samme vilkår og i samme klasse.

Godt specialklassen endnu ikke er oprettet i arbejdslivet, for shit mand den ville blive større en den "almindelige" flok så.

Hold kæft hvor er jeg glad for at jeg nåede at se Brians løjer i klassen time, eller Kenneths kunstværker i sløjd, ved du at han er snedker den dag idag ;-)

Verden er grå uden alle de mystiske små tiltag som gør os til præcis os, grå siger jeg dig, grå !

Nedlæg specialeklasserne nu, find ildsjælen frem og følg hjertet og få verden tilbage i farver.