torsdag den 1. juli 2010

Unikum

Jeg har fulgt lidt med i det engelske program om det engelske menneske, gennemsnits englænderen. 2 studieværter inviterer befolkningen indenfor i store haller og undersøger dem, højde og drøjde og menneskelige træk, skader og operationsar, forskelligheder kort sagt.

Vældigt spændende faktisk, for ud af de flere hundrede besøgende var det vældigt svært at finde blot et eksemplar af gennemsnits englænderen, der var store, der var små, der var tykke og tynde og aldersmæssigt også kæmpe forskelle, men lige vidt var de.

Så delte de i herrer og damer og bad de 2 grupper om at bedømme dem selv udfra en skala fra 1-10, bagefter bedømte herrerne damerne og omvendt, resultatet var at flertallet bedømmer sig selv lavt, hvor andre mennesker på blot 7 sec. dømmer langt højere.

Jeg vil mene at undersøgelsen er fuldt ud sammenlignelig med danskernes kroppe og "bedømmelsen" heraf. Men igen en sjov tanke, for hvor er vi hårde ved os selv.

Vi bruger så mange kræfter på at passe ind, når vi er født til at skille os ud.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar