torsdag den 1. juli 2010

Reglen er .....

Luk røven, luder, din homo og mange andre mindre heldige gloser flyver gennem luften når bølgerne går højt for vores ADHD dreng. "du skal slet ikke bruge de ord der, de sårer folk, du må simpelthen lære at styre det" sådan siger jeg tit til ham.

Bevares nu er det ikke hver dag disse ord benyttes, meen vi gider bare ikke hverken høre dem eller have dem i vores mund!!!! Og da slet ikke kastes rundt med af en frustreret knægt.

Men så kommer vi til problemet, for tit hører ham ordene fra andre folk, eller ord i samme genre om du vil!!!

Og så er jeg igen på banen og kan høre mig selv sige " lad det passere, han tænkte sig ikke om!," eller "Overhør det, lad det ikke komme ind under huden, for manden er bare ikke klogere!"

Så hvad pokker mener jeg så, og hvordan kan jeg retfærdiggøre overfor mine unger at når de siger grimme ord falder hammeren, og kommer de fra andre (tilmed voksne) så skal vi lære at æde den! og helst ikke reagere, det er sgu svært med den dobbelthed.

Vi kan heldigvis kun kontrollere os selv, billedet i spejlet, og der starter al forandring. Håbet er vel at starter man med sig selv, uanset hvad man vil forandre eller på hvilken måde man opfører sig, så spredes det som ringe i vandet og på en eller anden måde påvirker man andre med sine gerninger.

Vi er jo blevet ret tolerante og tåler vældigt meget fra den vokale "kasse" efterhånden heldigvis, men ord er ikke blot ord. Ord er også vores våben, ord er kærlighed, ord kan være smukke, tåbelige, hårde ja de har alverdens betydninger både hvad angår tryk og hvem de udtales af.

Så pas på hvad du siger, måske mener du det slet ikke, måske sagde du for meget, måske kan du slet ikke leve op til dine egne ord, måske må du slet ikke udtale dig, måske mener du noget andet i morgen, måske skulle du tænke før du taler osv osv osv.

Reglen er ......... idag og imorgen er den ........

Ingen kommentarer:

Send en kommentar