Helheden er uinteressant

Tillykke det blev en dreng, eller en pige eller to af hver måske ....... ligemeget meeen så begynder scoringen ellers for alvor.

Der gives karakterer allerede ved fødslen, okay måske er det er god ting.

Få måneder efter checker vi igen, kan han/hun nu holde hovedet selv, i hast noterer vi straks datoen for dette skridt i barnets bog og mange flere kommer efter, der er datoer for tabte tænder, første tænder, at kunne kravle, sidde, spise osv osv osv

I de første 6 år er vores fokus stort set på kroppens udfoldelser, og vi praler ivrigt i mødregrupper og hvor end vi kommer, og gud hvor er det skønt.

Det handler om at lære at cykle, spille instumenter, svømme, løbe, gå, danse, synge, høre historier, tegne, lægge puslespil, lege med vennerne osv osv osv.

Men så blir de kæmpe "store" og skal i skole og glem så nu alt hvad du kan med din krop, for her gælder kun hovedet......

Og hvor er så skolen for musikerne, danserne, cykelrytterne, idrætsfolkene, jo jo der findes skam kreative fag i skolerne, meen jeg tror som aldrig jeg har mødt en lærer som havde andet end et lille mikro kendskab til syning, eller musik eller gymnastik, aldrig en ildsjæl som havde noget at viderebringe.

Det er da i grunden trist at man først når man slipper ud af folkeskolen kan begynde at lede efter sit kald når der i grunden er masser af gode år til at dyrke ting man måske tilmed holder af, eller er god til, uden at det ligner et fag vi har idag i folkeskolen.

Hvem har bestemt at kun matematik og dansk, engelsk osv er de korrekte fag for os alle ?

"Accepter ingens definition af dit liv, men definer det selv. "

Harvey Fierstein

Jeg tillader mig at gøre det samme på mine børns vegne når "folk" vil putte dem i bås og give dem label som dit og dat, NEJ nix det finder de da vist selv ud af med tiden.

Ja ja nu er jeg ikke helt uden evner og opdragelse osv må der til, men til at brække nakken på dem for at få dem i andres præfabrikerede papkasser, kan da vist være det samme.

Jeg gider altså heller ikke være præcis som naboen, jeg tillader mig at være min egen, og heldigvis smitter det af på mine unger, men tosset er det at der skal kæmpes for at få lov at være sig selv.

"Jeg har det faktisk helt fint med at være mig, og gerne på fuldtid også ;-)"

Det personlige ansvar for lærere

En lille knægt på 11 år og hans bedste ven i klassen fik problemer i skolen, A´s præstationer i skolen var under middel, og det gjorde læreren tit et meget stort nummer ud af, faktisk dagligt, til forældremøder osv.

A´s opfattelse af sig selv og om hvad han kunne og burde skulle kunne og især hvad han ikke kunne dominerede hans verdensbillede, han fik tvangstanker og trivedes dårligt.

Vennen B som plejede at klare sig fint i skolen, fik pludseligt fravær, oftere og oftere, til han slet ikke mere kunne trækkes ud af døren.

For B kulminerer det da hans mors vil tvinge ham, han henter en stor kniv i køkkenet og fortæller sin mor hvor han vil skære sig selv hvis han skal i skole igen.

I situationen kunne man have have ladet skolepsykologen teste drengene og iværksat foranstaltninger i deres interesse, og sikkert fundet på sjove diagnoser til dem begge.

Men løsningen kom for dem begge, da deres fælles lærerinde skiftede klasse og de fik 2 nye friske nyuddannede lærere.

Så fik A pludselig vist sit værd, han kunne mange ting i matematik og lærerene gjorde et nummer ud af det ;-) Så ryger selvtilliden i vejret og flere og flere fag kan nu erobres frygtløst.

B fandt sin vej til skole igen, og fandt glæden og venskaberne igen, og trives igen.

Nu er det sparetid igen, drengene er blevet 13, skolen skal spare så ud ryger de seneste ankomne, men lærerinden som totalt ødelagde 2 drenges skoleliv skal selvfølgelig blive og "glæde" flere børn med sin blotte tilstedeværelse.

Jeg har lige hørt denne historie fra et familiemedlem til A, og synes den burde ud i verden. Jeg fik fortalt flere uheldige episoder om lærerinden, men synes ikke jeg vil gå i detaljer her, blot sige at hvis børn mistrives i skole og en tilmed hellere vil skære i sig selv for ikke at skulle derhen, så synes jeg inspektørerne skulle få øjnene op for børnenes trivsel og ad den vej bestemme hvem som skal fyres når sparekniven rammer.

Jeg tror lærerne har glemt hvor stort et indtryk eller mærke de kan sætte i vores børn, så sæt et godt et !

Unikum

Jeg har fulgt lidt med i det engelske program om det engelske menneske, gennemsnits englænderen. 2 studieværter inviterer befolkningen indenfor i store haller og undersøger dem, højde og drøjde og menneskelige træk, skader og operationsar, forskelligheder kort sagt.

Vældigt spændende faktisk, for ud af de flere hundrede besøgende var det vældigt svært at finde blot et eksemplar af gennemsnits englænderen, der var store, der var små, der var tykke og tynde og aldersmæssigt også kæmpe forskelle, men lige vidt var de.

Så delte de i herrer og damer og bad de 2 grupper om at bedømme dem selv udfra en skala fra 1-10, bagefter bedømte herrerne damerne og omvendt, resultatet var at flertallet bedømmer sig selv lavt, hvor andre mennesker på blot 7 sec. dømmer langt højere.

Jeg vil mene at undersøgelsen er fuldt ud sammenlignelig med danskernes kroppe og "bedømmelsen" heraf. Men igen en sjov tanke, for hvor er vi hårde ved os selv.

Vi bruger så mange kræfter på at passe ind, når vi er født til at skille os ud.

Reglen er .....

Luk røven, luder, din homo og mange andre mindre heldige gloser flyver gennem luften når bølgerne går højt for vores ADHD dreng. "du skal slet ikke bruge de ord der, de sårer folk, du må simpelthen lære at styre det" sådan siger jeg tit til ham.

Bevares nu er det ikke hver dag disse ord benyttes, meen vi gider bare ikke hverken høre dem eller have dem i vores mund!!!! Og da slet ikke kastes rundt med af en frustreret knægt.

Men så kommer vi til problemet, for tit hører ham ordene fra andre folk, eller ord i samme genre om du vil!!!

Og så er jeg igen på banen og kan høre mig selv sige " lad det passere, han tænkte sig ikke om!," eller "Overhør det, lad det ikke komme ind under huden, for manden er bare ikke klogere!"

Så hvad pokker mener jeg så, og hvordan kan jeg retfærdiggøre overfor mine unger at når de siger grimme ord falder hammeren, og kommer de fra andre (tilmed voksne) så skal vi lære at æde den! og helst ikke reagere, det er sgu svært med den dobbelthed.

Vi kan heldigvis kun kontrollere os selv, billedet i spejlet, og der starter al forandring. Håbet er vel at starter man med sig selv, uanset hvad man vil forandre eller på hvilken måde man opfører sig, så spredes det som ringe i vandet og på en eller anden måde påvirker man andre med sine gerninger.

Vi er jo blevet ret tolerante og tåler vældigt meget fra den vokale "kasse" efterhånden heldigvis, men ord er ikke blot ord. Ord er også vores våben, ord er kærlighed, ord kan være smukke, tåbelige, hårde ja de har alverdens betydninger både hvad angår tryk og hvem de udtales af.

Så pas på hvad du siger, måske mener du det slet ikke, måske sagde du for meget, måske kan du slet ikke leve op til dine egne ord, måske må du slet ikke udtale dig, måske mener du noget andet i morgen, måske skulle du tænke før du taler osv osv osv.

Reglen er ......... idag og imorgen er den ........

Skolen er lukket ;-(

Jeg fulgte nogle amerikanske undersøgelser for år tilbage som sagde at børnene i USA som havde det højeste niveau i skolen generelt, var dem på militær baserne.

Meget mærkeligt kunne man mene, for deres forældre var udstationerede og hele den med savn og frygt kunne da nemt påvirke børnene til at præstere ringere, men det var ej tilfældet, så hvorfor mon det gik dem så godt.

Jo ser du, skolen var indrettet til hele familien, dvs. det er ikke som vores lukkede skole, hvor vi står udenfor og henter vores børn, eller kommer til 2 årlige forældre møder, nej.

Hvis far kun er hjemme i 3 uger før en ny udstationering, så er det ikke hensigtsmæssigt at barnet også mister de 3 ugers skole for at nå at være sammen med far, derfor er skolen helt åben og alle forældre er velkomne dagligt, dvs. der er langt flere voksne der kan hjælpe, ikke blot sit eget barn men flere børn.

Ugen efter er mormor måske på besøg fra en anden stat, også hun får lov at følge klassen og støtte en gruppe børn ved gruppearbejde, i de andre grupper er måske en onkel eller mor til stede.

Dvs. hele familien går op i hvad laver i i skolen nu, hvad skal i lave imorgen, "okay spændende, så har jeg lige 2 timer hvor jeg også kan komme og hjælpe lidt". Forestil jer emneugerne med et stærkt forældresamarbejde tilknyttet, det kan jo nå uanede højder.

Der kan jo slet ikke tabes alle de børn der tabes idag, for ungerne støttes massivt, det være sig både fagligt og personligt, for nu kender forældrene jo også de andre børn, ikke kun dem som sønnen ses med efter skoletid, nej hele flokken.

Hvorfor ikke sætte 2-3 ekstra stole ind i klassen og invitere familien med i skole. Forestil dig en lærergerning som er massivt støttet af forældrene, forestil dig en lærergerning som handler om at udvikle børnene og bruge tiden på at deale med succerne og lære endnu mere.

Hvordan er vi nået til at det er forældrene mod lærerne eller forældrene mod skolen. Hvorfor er de danske skoler lukket for forældre, pånær de 20 minutters skole/hjem "samarbejde" ......... hvordan pokker kan det kaldes et samarbejde.

Hvad nu hvis alle forældre skulle have 1 dag. pr. måned i deres børns klasser, så har vi pludseligt en forbindelse til læreren, til skolen, til børnene vi ikke kendte før, til det at støtte op om og hjælpe til.

Plejer man ikke at sige at det kræver en hel landsby at opdrage et barn. Lærer vi ikke vores børn at "man kan hvad man vil" .... det er så her man som forældre ikke skal pive og ynke sig selv over at det måske ville koste ½ fridag månedligt. Mange forældre støtter deres børn helt vildt i fritidsaktiviter, de står weekend efter weekend på sidelinjen og hepper, men hvad nu hvis de også kunne gøre det i en åben skole. Tankespind .. hmm not! vi kan hvad vi vil jo.

Forestil dig at bruge din tid på at være lærer og være 100 % støttet op om, det er sgu da nyt ;-)

Matematik testen :
Tag 3 klasser, a klassen, b klassen og c klassen, c klassen er åben med et massivt forældresamarbejde, dagligt flere voksne hjælpere ........ a og b klassen kører videre i det alm. system, hvem kan tænkes at få bedst resultat ???

Og DIG !!!! Har du hjertet med ?

I vores familie ser vi frem til 5 eller 6 skoleskift her efter ferien, håber sgu vi endelig får fat i nogle lærere der gider .......... ja gider siger jeg !!

Hvad sker der egentligt for dem, hvorfor gider de ikke vores unger, får de for lidt i løn, eller er de stressede, eller gider de bare ikke, hvorfor er de ikke interesserede.

På overfladen lige når man først møder dem, virker de interesserede, det falmer ret hurtigt, ungerne skal lægge øre til sætninger som, "det kan du sgu gøre hjemme i jordhulen", eller "dig tudefjæs, du skal sgu ikke med på tur", ( <-denne sætning er fra specialklassen her i maj 2010 )
Måske skal vi lige huske kropsproget her også, den løftede og truende pegefinger ......
Der er også dem som lyder "Skal du hjem og have en tudekiks" ... jeg kan faktisk flere, meeen tror du har fattet pointen nu.

Man kan muligvis ikke fatte sympati for alle over en kam, men da det er et vigtigt samfundsjob, så regner man med at disse "forebilleder" har lidt mere en blot svensk åndenød mellem ørene.

Om jeg begriber hvorfor nogle af disse forebilleder gider at tage ekstra kurser for at håndtere de svageste i skolen, nemlig specialklassen, måske er det for at få afløb for egne frustrationer og få lortet ud i hovedet på ungerne.... Jeg havde egentligt håbet at de ville synes om at kunne gøre en forskel i ungernes liv, en kæmpe forskel når det virkelig rykker.

Kender du det når man har et job, uanset hvor sølle det end måtte være, det kan være det fedeste job for dig, blot fordi du har hjertet med, du styrer for vildt, knokler for vildt, blot fordi dit hjerte byder dig det og fandme om ikk også man trives med det ;-) Hey nu begynder der sgu at ske noget, hvad .... fik jeg lige succes der?

Som med alt andet i livet gælder samme regler for unger, de giver retur hvis de får en del af dit hjerte, ja ja smil til verden og bla bla bla alt det der gamle bræk...... men er der ikke noget om snakken?

Hvis din gerning blot for dig er et job, så skrid og lad andre komme til, for vi "gider" heller ikke dig og dine halvhjertede forsøg, det er Enten/Eller i samspillet med mennesker, små mennesker blot.

Eller så vent til det blir din tur, det kan være du er lige så heldig at plejepersonalet i din kommune tænker som dig når det blir din tur. Det kan være de vasker dit lår og lader røven være, halvhjertet måske men du har fortjent det, måske er det en af ungerne fra skolen der nu er kommet på arbejdsmarkedet og nu giver retur.

Så har du hjertet med?

Specialklassen

Velkommen til specialklassen, her går alle dem som resten af skolen har et problem med, de skal helst ikke gøre sig yderligere bemærket, ellers var de jo ikke havnet her til at starte med.
De kan snakke lidt tosset, gå og løbe lidt skævt, stamme og være lidt bagud, være flabede og arrige, være ordblinde og have indlæringsbesvær, de kan ikke sidde stille, nogen kan sidde meget stille, ja de er en rodet forsamling.

Men fælles for dem alle, de havde bedre af at blive i en almindelig klasse og lære at tage hensyn til de andre, ligeså havde de andre en chance for at lære at tage hensyn til børn med små fejl i betrækket.

Hold kæft hvor ville livet være kedeligt uden en brian i klassen, en karl smart ovre i hjørnet, en klassens klovn som altid tager skraldet, herregud han er vant til skældud, så kom med det!

Og hvad med søren med sin alenemor der altid har tid og bager til hele klassen.

Eller kenneth der er god til sløjd, eller ulla der er troende og ikke må komme med til fødselsdagene, eller louise med sin alternative mor der er veganer og udtaler alle ord korrekt.

Eller hvad med finn og hans ukendte far, eller svend som kun har en far, eller tykke Jens ....

Vi har alle roller i klassen, og vi kender dem godt, vi lærer dem allerede at kende i første klasse, vi lærer at tage hensyn når Kenneth læser, han er ikke god til det, så vi holder vores kæft, for uanset hvor lede vi kan være ved hinanden så er der sgu en respekt for hvad vi hver især slås med, alle kender vi efterhånden til hinandens svagheder, men vi bruger dem ikke mod hinanden.

Hvem fanden har bestemt at hvis man i 2010 ikke kan læse hører man ikke til i en alm. klasse, hvem fanden har bestemt at hvis man stammer eller er ordblind eller ikke kan sidde stille så hører man ikke til i den almindelige flok. Hvem har bestemt at flokken er bedre tjent med at kun de stærkeste overlever i den almindelige folkeskole.

Jeg vover den påstand at de alle taber, de mister alle noget, de mister alle en forståelse for hinanden, jeg fandt min forståelse i skolen, min forståelse for alle de roller der fandtes og findes endnu.

Så nu spørger jeg bare, hvem er dommeren i det her, for jeg gad godt vide hvem der vandt, for det er ikke åbenlyst for mig.

I gamle dage rummede vi alle, i gamle dage havde læreren hjertet med, for det var sgu vigtigt at klare sig så godt som man nu kunne, nogle bedre end andre, men på samme vilkår og i samme klasse.

Godt specialklassen endnu ikke er oprettet i arbejdslivet, for shit mand den ville blive større en den "almindelige" flok så.

Hold kæft hvor er jeg glad for at jeg nåede at se Brians løjer i klassen time, eller Kenneths kunstværker i sløjd, ved du at han er snedker den dag idag ;-)

Verden er grå uden alle de mystiske små tiltag som gør os til præcis os, grå siger jeg dig, grå !

Nedlæg specialeklasserne nu, find ildsjælen frem og følg hjertet og få verden tilbage i farver.